søndag den 15. juni 2008

Om tankeinfiltration

Jeg kan føle, at Gud, hver gang jeg forsøger at sætte min tvivl og tros umulighed på skrift, skriver et svar tilbage. Han skriver ikke selv, det dukker ikke bare op på papiret eller på skærmen, men han lader mig svare selv. Han fører mine tanker og min hånd. Jeg skrev sådan her i min dagbog i november:

"Jeg kan føle, han taler igennem mig. Han beroliger mig og fejer bekymring væk. Når jeg får lyst til at tænke "Jeg kan ikke", erstatter han det med et "Jeg kan med Gud". Han fejer tvivl af vejen. [...] Jeg har forpligtet mig overfor Gud til at tjene ham. Nu kan jeg igen ikke beskrive tvivlen, den holdes tilbage."

Ja, sådan. Det føles som en fysisk umulighed for mig at beskrive min bekymring, fordi Gud i øjeblikket, jeg bliver mig den bevidst, fejer den af vejen. Det sker ikke med alle bekymringer, men nogen. Det er både frustrerende og en opmuntring. Og du kan sige, at jeg jo sagtens kan sige, det er Gud, der får mig til det, at det jo bare er tanker, der jo bare er tanker og efterfølger hinanden som tanker og tanker og tanker og tanker, og jeg vil forstå, hvad du mener.

-

Jeg fandt et andet citat i min dagbog. Det er fra 6. juni:

"Det er underligt, at jeg ved, at Gud er større end alt det her, men alligevel føler, at jeg er nødt til at skære alting ud i pap og mundrette stykker for ham."

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

hvornår kommer der nyt på denne blog?

Laura C. sagde ...

Jeg spørger mig selv om det samme, men uden svar, men tak for interessen.