Jeg glemmer nogle gange, hvad det er, jeg brænder for og hvad jeg vil, og så ser jeg en ting som The Monastery, der får mig til at brænde og som rører ved et eller andet. Det er som om, der er sådan kerne, som er noget med Gud, indeni, og den kan blive næret af alt muligt. Og nogle uventede ting kan røre ved den og aktivere den. Nogle ventede ting kan også. The Monastery minder mig om, at det eneste, jeg egentligt har lyst til skal fylde i mit liv og være et mål i mit liv, er Guds kærlighed. Der er mange mindre delmål (tilgiv mig at bruge sådan et buzzword), men i det store og hele handler det egentligt bare om Gud og hans kærlighed. Og hans fred. Jeg gad godt vide, om alle mennesker kender den følelse af en kerne. Jan Kjærstad taler om den som en sølvtråd i ryggen, der kan mærkes særligt, når han støder ind i noget smukt eller skønt eller...sandt. Og det... Det er meget Gud-agtigt.
Abbeden fra Worth Abbey, hvor serien finder sted, har skrevet en bog om at integrere dele af klosterlivet i et 'almindeligt' liv. Den hedder Finding Sanctuary og er ligeledes meget læsværdig.
torsdag den 13. januar 2011
The Monastery
BBC har lavet en rørende serie af udsendelser om fem almindelige mænd, som lever med munke i et benediktinsk kloster i Sussex i seks uger. De er, tro mod realitygenren, meget forskellige og har meget forskellige grunde til at gå ind på forsøget. Én arbejder i softporn-industrien, en anden skriver phd om buddhistiske munke, en tredje har som ung været krigerisk protestant i Nordirland og ind og ud af fængsel.
Det, der er så fint ved udsendelserne, er, at man som seer er i samme båd som de besøgende. Klosterlivet er en realitet, man præsenteres for, og man følger så de besøgendes kampe i mødet med stilheden og Gud og sig selv. Og hinanden, ikke mindst. Mest af alt er det rørende at se de mennesker være rigtige mennesker og tumle ind i noget større end dem selv og strides med det.
Serien kan findes i ringe youtube-kvalitet her.
Abonner på:
Opslag (Atom)
