torsdag den 13. januar 2011

The Monastery

BBC har lavet en rørende serie af udsendelser om fem almindelige mænd, som lever med munke i et benediktinsk kloster i Sussex i seks uger. De er, tro mod realitygenren, meget forskellige og har meget forskellige grunde til at gå ind på forsøget. Én arbejder i softporn-industrien, en anden skriver phd om buddhistiske munke, en tredje har som ung været krigerisk protestant i Nordirland og ind og ud af fængsel.

Det, der er så fint ved udsendelserne, er, at man som seer er i samme båd som de besøgende. Klosterlivet er en realitet, man præsenteres for, og man følger så de besøgendes kampe i mødet med stilheden og Gud og sig selv. Og hinanden, ikke mindst. Mest af alt er det rørende at se de mennesker være rigtige mennesker og tumle ind i noget større end dem selv og strides med det.


Serien kan findes i ringe youtube-kvalitet her.

Ingen kommentarer: