tirsdag den 19. februar 2008

Strøtanker pt. I

Jeg er bange for at skræmme nogen væk med alt det her med Gud.
Man kommer nemt til at holde snakken om tro indenfor rammer med mennesker, der taler det samme sprog. Det er nemt at forfalde til rygklapperi, ikke?

Det er dét, det er. Et spørgsmål om sprog. Det falder mig svært at tale om store ting, fordi jeg har svært ved at tage dét sprog, der beskriver store ting, i min mund. Og så tænker jeg, at man burde kunne finde et neutralt sprog, der kunne beskrive Gud for folk, der ikke er vant til at høre de ord, der tilnærmelsesvis kan beskrive Gud. Men så tænker jeg, at Gud slet ikke er neutral.

Jeg kan godt forstå, hvis dét at sætte alt ind i en art, ehm, guddommelig kontekst kan virke irriterende. Det kan jeg virkeligt. Ensporetheden og sådan. Men jeg tror, jeg tror, at man må overgive sig til ensporetheden nogle gange.

Ingen kommentarer: