Da jeg var lille, var jeg bange for at trykke på den dybeste tangent på flygelet, fordi jeg troede, at tonen kaldte trolde frem. Jeg var rigtigt bange for trolde. Når vi var på vinterferie i Norge, havde jeg altid mindst ét mareridt om trolde. En nat kom der en trold og bankede på vores dør. De gjorde aldrig noget. De var bare trolde, og det var nok, og de kunne klatre frem fra alle mulige steder på en meget skræmmende måde.

Mit hoved er fyldt af ondt for tiden. Jeg havde et mareridt for halvanden uge siden, og det sidder stadig i mig. Det var ikke et normalt mareridt, hvor man oplever noget, der er uhyggeligt. Det var nærmest kun følelser. Jeg fik i mareridtet en helt vildt stærk følelse af, at noget ondt var kravlet ind i mig. Som om jeg nu, hvor jeg har åbnet mig for Gud, også har åbnet op for andre ting. Jeg vågnede halvt, og følelsen sad stadig i mig, og jeg turde ikke åbne øjnene, for jeg var sikker på, at noget ondt ville ske i rummet eller at noget ville vise sig. Jeg bad til Gud om, at han måtte passe på mig, for jeg havde ikke lyst til at opleve noget, der ikke hører til på den her jord, men det var som om, nogen havde klippet forbindelsen til ham. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg faldt i søvn.

Jeg har været underligt modløs siden det mareridt. Så fortalte jeg en ven om det, og så lød det som om, det slet ikke undrede ham. Han fortalte, hvordan han kan have det på en lignende måde, når han i en periode har ladt Gud glide lidt i baggrunden. Den onde følelse kommer ikke, mens Gud er i baggrunden, men når han forsøger at komme tilbage til at have Gud nær ved sig. Som om nogen forsøger at udnytte muligheden til at. Jeg ved ikke til hvad.

Da jeg havde lagt røret på efter samtalen, slog det mig, hvor trippet det er at leve så tæt på noget, der føles som brændende ild. At leve midt i en kamp mellem Gud og noget ondt. Jeg mener. Hvem havde troet det, i den her moderne verden?

Dét, at han overraskede mig ved at genkende følelsen. Det minder mig om noget, vi talte om forleden dag. Hans søster arbejder et sted, hvor de passer på unge piger. Én af de unge piger, der egentligt var flyttet, kom tilbage, fordi der var et spøgelse i hendes nye lejlighed. Da pigen fortalte det til en af de andre medarbejdere, fortalte medarbejderen til pigen, at hun også har et spøgelse i sin lejlighed. (Ét, der ryger pibe.) Min vens søster havde aldrig hørt den anden fortælle om det før. Så talte vi om, at der må være mange mennesker, der oplever noget, som de ikke fortæller, eller føler noget, de ikke fortæller af bar angst for, at ingen har oplevet det samme. Som med følelsen af noget ondt.

For to et halvt år siden var jeg på Læsø med ham, jeg var kærester med dengang. Vi har et gammelt hus derovre. Jeg var så bange, at jeg ville sove med lyset tændt. Der var en underlig tung følelse på stedet. En nat, da vi var gået i seng, gik han på toilettet, og jeg var sikker på, at han ville komme tilbage og slå mig ihjel med en økse. Det var den underligste ferie, jeg har været på. En nat bevægede hans arm sig. Han sagde, han kunne mærke Gud, og at han ikke havde lyst til det på den måde.

Jeg tror, vi står midt i en hel masse kampe, vi slet ikke kan se.

Min ven sagde, at man i sådan en følelse af ondt bare må bede folk om at bede for sig. Det rørte mig.