Mere om The Monastery

Jeg glemmer nogle gange, hvad det er, jeg brænder for og hvad jeg vil, og så ser jeg en ting som The Monastery, der får mig til at brænde og som rører ved et eller andet. Det er som om, der er sådan kerne, som er noget med Gud, indeni, og den kan blive næret af alt muligt. Og nogle uventede ting kan røre ved den og aktivere den. Nogle ventede ting kan også. The Monastery minder mig om, at det eneste, jeg egentligt har lyst til skal fylde i mit liv og være et mål i mit liv, er Guds kærlighed. Der er mange mindre delmål (tilgiv mig at bruge sådan et buzzword), men i det store og hele handler det egentligt bare om Gud og hans kærlighed. Og hans fred. Jeg gad godt vide, om alle mennesker kender den følelse af en kerne. Jan Kjærstad taler om den som en sølvtråd i ryggen, der kan mærkes særligt, når han støder ind i noget smukt eller skønt eller...sandt. Og det... Det er meget Gud-agtigt.


Abbeden fra Worth Abbey, hvor serien finder sted, har skrevet en bog om at integrere dele af klosterlivet i et 'almindeligt' liv. Den hedder Finding Sanctuary og er ligeledes meget læsværdig.